Ægtepagts testamente

Et “ægtepagts testamente” er ikke en officiel juridisk betegnelse i sig selv, men et udtryk mange bruger om en samlet løsning, hvor man kombinerer to dokumenter, der hver især løser forskellige opgaver

Et testamente, som bestemmer hvem der skal arve hvad, og på hvilke vilkår
En ægtepagt, som bestemmer hvordan formuen er fordelt mellem ægtefæller under ægteskabet, og hvad der skal være særeje eller fælleseje

Når de to dokumenter bruges sammen, kan man skabe en langt mere præcis og tryg plan for både skilsmisse og dødsfald. Det er især relevant, hvis man vil sikre længstlevende bedst muligt, beskytte børn eller særbørn, eller hvis der er virksomhed, større formue, bolig eller arvede midler, man vil værne om.

Hvorfor giver det mening at kombinere ægtepagt og testamente?

Mange tror, at et testamente alene kan løse alt. Men testamentet regulerer primært arven ved dødsfald. Det regulerer ikke i sig selv ægtefællers formueordning under ægteskabet eller ved skilsmisse.

Ægtepagten kan derimod

Beskytte formue mod deling ved skilsmisse
Sikre at bestemte værdier holdes uden for fælles formue
Skabe en klar økonomisk struktur mellem ægtefæller
Være afgørende for, hvordan formue skal behandles ved død, afhængigt af særejeform

Ved at kombinere testamente og ægtepagt kan man både

Sikre længstlevende økonomisk og praktisk ved dødsfald
Sikre at børn eller særbørn får det, man ønsker
Beskytte værdier ved skilsmisse
Undgå uforudsete konsekvenser og konflikter

Hvad kan et ægtepagts testamente typisk indeholde?

Selve kombinationen kan dække mange forskellige behov. Her er typiske elementer

I testamentet

At længstlevende skal arve mest muligt inden for lovens rammer
At børn skal arve på bestemte vilkår, fx særeje
At særbørn behandles afbalanceret
At bestemte aktiver skal gå til bestemte personer
At arven skal være særeje, båndlagt eller udbetalt på bestemte tidspunkter
At der skal være en plan for fordeling efter længstlevendes død

I ægtepagten

At dele af formuen skal være særeje
At særejet skal være fuldstændigt, skilsmissesæreje eller kombinationssæreje
At en virksomhed eller bolig holdes uden for delingsformuen
At der skabes klare regler for, hvad der er fælles og hvad der er personligt

Det er netop samspillet mellem de to dokumenter, der gør løsningen stærk. Ægtepagten bestemmer “rammerne for formuen”, testamentet bestemmer “hvem der arver hvad”.

Hvem har særligt brug for en kombination?

Et ægtepagts testamente er især relevant hvis

I har særbørn
I har stor forskel på formue
Den ene ejer virksomhed, fast ejendom eller har store investeringer
I ønsker at sikre længstlevende, men også sikre børnene
I vil undgå at arv eller familie-aktiver deles ved skilsmisse
I ønsker en klar plan for, hvad der sker både ved skilsmisse og dødsfald

Det er også relevant, hvis I ønsker at tage højde for, at livet ændrer sig, og at en løsning skal være robust over tid.

Hvilke love og regler skal man være opmærksom på?

Når man laver en samlet løsning med ægtepagt og testamente, er der især tre regelområder, man skal kende

Arveloven og tvangsarv

Har du ægtefælle og børn, er de som udgangspunkt tvangsarvinger. Det betyder, at du ikke kan bestemme alt frit i et testamente. Der er en minimumsarv, der skal respekteres.

Testamentet kan disponere over friarven, men ikke fjerne tvangsarvingernes minimumsrettigheder.

Regler om ægtefællers formueforhold

Ægtefæller har som udgangspunkt delingsformue, som ofte omtales som fælleseje. Det betyder ikke, at alt bliver “fælles” under ægteskabet, men at formuen som udgangspunkt skal deles ved separation og skilsmisse.

Hvis man vil ændre på dette udgangspunkt, kræver det typisk ægtepagt.

Særeje og konsekvenser ved dødsfald

Særeje handler ikke kun om skilsmisse. Valget af særejeform kan påvirke, hvad der sker ved død, herunder hvilke aktiver længstlevende kan råde over, og om der kan være begrænsninger i forhold til uskiftet bo og arveudlæg.

Derfor skal man altid tænke både skilsmisse og dødsfald ind i valget af særeje.

Uskiftet bo og særbørn

Hvis der er særbørn, kan længstlevende ikke automatisk sidde i uskiftet bo uden særbørns samtykke. Det kan få stor betydning for planlægningen, og derfor ses der ofte en kombination af testamente og ægtepagt for at skabe en løsning, der både respekterer særbørn og sikrer længstlevende bedst muligt.

Pensioner og forsikringer

Testamente og ægtepagt styrer ikke altid pensioner og forsikringsudbetalinger. Mange udbetales via begunstigelser. Hvis man vil have en samlet plan, bør man derfor også gennemgå, hvem der står som begunstiget i pensionsordninger og livsforsikringer.

Hvordan opretter man et ægtepagts testamente?

Trin 1: Skab overblik

Start med at lave et overblik over

Jeres formue og gæld
Boligforhold og ejerskab
Virksomhed eller særlige aktiver
Børn og eventuelle særbørn
Ønsker til sikring af længstlevende
Ønsker til børns arv og eventuelt særeje

Når man har overblikket, er det lettere at vurdere, hvad ægtepagten skal regulere, og hvad testamentet skal regulere.

Trin 2: Vælg formueordning i ægtepagten

I skal tage stilling til

Hvad der skal være særeje og hvad der skal være delingsformue
Hvilken type særeje der passer bedst
Om særejet skal gælde alt eller kun bestemte aktiver
Om der skal være særlige vilkår for virksomhed eller bolig

Trin 3: Udarbejd testamentet, så det passer sammen med ægtepagten

Testamentet skal udformes i sammenhæng med ægtepagten. Det kan fx handle om

Hvordan længstlevende skal arve
Hvordan børn og særbørn skal arve
Om arv til børn skal være særeje
Om bestemte aktiver skal tilfalde bestemte personer
Hvad der skal ske, når længstlevende dør

En typisk fejl er, at man laver testamente uden at koordinere det med ægtepagten, så løsningen bliver inkonsekvent.

Trin 4: Opret dokumenterne korrekt

Et testamente oprettes typisk som notartestamente eller vidnetestamente, hvor notartestamente ofte er den sikreste løsning.

En ægtepagt skal som udgangspunkt oprettes skriftligt og registreres for at være gyldig. Derfor er det vigtigt at gøre den formelt korrekt.

Kan man ændre et ægtepagts testamente senere?

Ja. Både ægtepagt og testamente kan ændres, så længe begge ægtefæller er enige og har handleevne.

Det er en god idé at gennemgå begge dokumenter ved

køb eller salg af bolig
virksomhedsmæssige ændringer
nye børn eller ændringer i familieforhold
større ændringer i formue
skilsmisseovervejelser
ønske om at sikre længstlevende anderledes

Hvis kun den ene part ønsker ændringer, kan det være mere komplekst, især for ægtepagten, da den kræver enighed.

Typiske fejl og faldgruber

At tro at testamente alene kan skabe særeje mellem ægtefæller
Det kræver typisk ægtepagt at ændre formueordningen.

At vælge særejeform uden at tænke dødsfald ind
Fuldstændigt særeje kan få uventede konsekvenser for længstlevende.

At glemme særbørn og uskiftet bo
Særbørn ændrer ofte hele dynamikken i arveplanen.

At glemme pensioner og begunstigelser
De kan “overhale” både testamente og ægtepagt.

At lave to dokumenter som ikke passer sammen
Det kan skabe tvivl, konflikter og uforudsete resultater.

Tjekliste før I går i gang

Hvad er målet, at længstlevende skal kunne efter førstafdødes død
Skal børn arve med særeje, og hvilken type
Er der særbørn, og hvordan skal de tilgodeses
Er der virksomhed eller større aktiver, der skal beskyttes
Passer testamentet sammen med jeres formueordning
Passer planen sammen med pensioner og forsikringer
Er der brug for både ægtepagt og testamente, eller kun det ene