Hvad er et gensidigt testamente?

Et gensidigt testamente er et testamente, som typisk oprettes af to personer i fællesskab, oftest ægtefæller eller samlevende, hvor de gensidigt indsætter hinanden som arvinger. Samtidig fastlægger de, hvad der skal ske med arven, når længstlevende dør.

Formålet med et gensidigt testamente er at skabe tryghed, overblik og forudsigelighed for både parterne selv og deres arvinger. Testamentet sikrer, at længstlevende står økonomisk og praktisk bedst muligt efter førstafdødes død, og at der samtidig er taget stilling til den endelige fordeling af arven.

Et gensidigt testamente er særligt relevant for par, der ønsker en samlet og gennemtænkt løsning, fremfor to separate testamenter.

Hvem er et gensidigt testamente relevant for?

Gensidige testamenter anvendes især af:

• Ægtefæller

• Ugifte samlevende

• Par med fælles børn

• Par med særbørn

• Par med fælles bolig eller fælles økonomi

Testamentet er relevant, uanset om man har stor eller lille formue. Det afgørende er ønsket om at sikre hinanden og samtidig tage stilling til, hvad der skal ske på længere sigt.

Hvad kan et gensidigt testamente indeholde?

Et gensidigt testamente kan tilpasses meget individuelt, men indeholder typisk bestemmelser om:

• at længstlevende arver først

• hvordan arven skal fordeles, når længstlevende dør

• fordeling mellem børn, herunder særbørn

• om arven skal være særeje

• om længstlevende skal kunne sidde i uskiftet bo

• om bestemte aktiver skal gå til bestemte personer

• om velgørende formål skal betænkes

Et gensidigt testamente kan også indeholde betingelser og vilkår, fx at arven først udbetales på et bestemt tidspunkt, eller at bestemte værdier skal bevares i familien.

Hvordan adskiller et gensidigt testamente sig fra to separate testamenter?

Forskellen mellem et gensidigt testamente og to individuelle testamenter ligger primært i sammenhængen og bindingen mellem parterne.

I et gensidigt testamente er bestemmelserne ofte indbyrdes afhængige. Det betyder, at testamentet bygger på en fælles aftale om både førstafdødes og længstlevendes arv. Det skaber klarhed, men kan også medføre, at længstlevendes muligheder for senere at ændre testamentet er begrænsede, afhængigt af hvordan det er formuleret.

Hvilke regler og love skal man være opmærksom på?

Arveloven og tvangsarv

Når man opretter et gensidigt testamente, skal man være opmærksom på reglerne om tvangsarv. Ægtefælle og børn er som udgangspunkt tvangsarvinger.

Tvangsarven udgør en fast del af boet, som man ikke frit kan disponere over i testamentet. Det betyder, at et gensidigt testamente ikke kan tilsidesætte tvangsarvingernes minimumsrettigheder.

Den del af arven, der ikke er tvangsarv, kaldes friarv, og det er denne del, parterne frit kan råde over i testamentet.

Regler for ugifte samlevende

Ugifte samlevende arver ikke hinanden automatisk. For samlevende er et gensidigt testamente derfor ofte helt afgørende, hvis man ønsker at sikre hinanden økonomisk ved dødsfald.

Selv med gensidigt testamente vil samlevende dog ikke være stillet helt som ægtefæller, og der er grænser for, hvor meget der kan testamenteres, hvis der er børn.

Særbørn

Hvis en eller begge parter har særbørn, kræver et gensidigt testamente særlig omtanke. Særbørn har som udgangspunkt krav på arv ved deres forælders død, og længstlevende kan ikke automatisk sidde i uskiftet bo med særbørn uden deres samtykke.

Et gensidigt testamente kan bruges til at finde en balance mellem hensynet til længstlevende og hensynet til særbørnene, men det kræver klare og præcise formuleringer.

Hvordan opretter man et gensidigt testamente?

Afklar jeres ønsker sammen

Det første skridt er, at I sammen tager stilling til:

• hvordan længstlevende skal sikres

• hvad der skal ske, når begge er døde

• hvordan børn og eventuelle særbørn skal stilles

• om der er særlige aktiver, der kræver særlig regulering

Det er vigtigt, at begge parter er enige og forstår konsekvenserne af testamentets indhold.

Vælg den rette testamentform

Et gensidigt testamente kan oprettes som vidnetestamente eller notartestamente. I langt de fleste tilfælde anbefales et notartestamente, da det registreres og automatisk kommer frem ved dødsfald.

Det giver den største sikkerhed for, at testamentet bliver fundet og respekteret.

Overvej binding og ændringsmuligheder

Et centralt spørgsmål i gensidige testamenter er, om og i hvilket omfang længstlevende senere skal kunne ændre testamentet.

Det kan aftales, at:

• længstlevende frit kan ændre testamentet

• længstlevende kun kan ændre visse dele

• testamentet er helt eller delvist uigenkaldeligt efter førstafdødes død

Valget har stor betydning og bør overvejes grundigt.

Kan et gensidigt testamente ændres eller ophæves?

Så længe begge parter lever og er enige, kan et gensidigt testamente som udgangspunkt ændres eller ophæves.

Efter førstafdødes død afhænger ændringsmulighederne af testamentets formulering. Hvis testamentet indeholder bindende bestemmelser, kan længstlevende være bundet af dem og ikke frit kunne ændre arvefordelingen.

Det er derfor vigtigt, at konsekvenserne af eventuel binding er tydeligt beskrevet i testamentet.

Typiske fejl og faldgruber

Nogle af de mest almindelige problemer ved gensidige testamenter er:

• manglende hensyntagen til tvangsarv

• uklare bestemmelser om særbørn

• manglende stillingtagen til ændringsmuligheder

• at testamentet ikke passer sammen med ægtepagt, pensioner eller forsikringer

• at testamentet ikke opdateres ved ændringer i livssituationen

Disse fejl kan føre til konflikter og uforudsete konsekvenser for længstlevende og arvinger.

Hvorfor vælge et gensidigt testamente?

Et gensidigt testamente giver mulighed for at:

• sikre hinanden økonomisk og praktisk

• skabe ro og klarhed for familien

• forebygge konflikter mellem arvinger

• tage ansvar for både nutid og fremtid

• få en samlet og gennemtænkt arveplan

For mange par giver det tryghed at vide, at der er taget stilling til både den første og den sidste arv.