Hvad er et almindeligt testamente?

Et almindeligt testamente er et juridisk dokument, hvor du bestemmer, hvordan din arv skal fordeles, når du dør. Det kaldes “almindeligt”, fordi det er den generelle og mest udbredte måde at planlægge arv på, hvor du inden for lovens rammer kan fravige arvelovens standardregler.

Et testamente handler ikke kun om penge. Det handler om tryghed, klarhed og om at forebygge konflikter. Med et testamente kan du tage stilling til, hvem der skal arve, hvad de skal arve, om der skal gælde særlige vilkår, og hvad der skal ske, hvis livet ikke udvikler sig, som man forventer.

Hvis du ikke laver testamente, vil arven som udgangspunkt blive fordelt efter arveloven, uanset om det passer til dine ønsker.

Hvorfor laver man et testamente?

Mange opretter testamente, fordi de ønsker at skabe ro for deres nærmeste og sikre, at deres formue bliver fordelt på en bestemt måde. Det kan være relevant i både “simple” og “komplekse” familiesituationer.

Et testamente er særligt relevant, hvis du

er ugift samlevende og vil sikre din partner
har særbørn eller en sammenbragt familie
vil sikre længstlevende bedst muligt
vil bestemme, at arv til børn skal være særeje
vil fordele bestemte aktiver, fx bolig, sommerhus eller virksomhed
vil tilgodese bestemte personer eller velgørende formål
vil undgå uenighed om indbo, arvestykker eller økonomi

Mange laver også testamente, selvom arvelovens udgangspunkt “ville være ok”, fordi de ønsker mere præcis styring og færre konflikter.

Hvad kan man bestemme i et almindeligt testamente?

Et almindeligt testamente kan udformes meget enkelt eller meget detaljeret. Indholdet kan tilpasses din situation og dine ønsker.

Et testamente kan for eksempel indeholde bestemmelser om

Hvem der skal arve

Du kan bestemme, hvem der skal arve, og hvordan arven skal fordeles. Det kan være ægtefælle, børn, samlever, søskende, niecer og nevøer, venner eller velgørende organisationer.

Du kan også tage stilling til, hvem der ikke skal arve, men kun i det omfang du ikke krænker tvangsarv.

Fordelingen

Arven kan fordeles som

procenter af boet
konkrete beløb
bestemte aktiver eller genstande

Det kan være en fordel at vælge procenter, fordi værdierne i boet kan ændre sig over tid.

Særeje

Du kan bestemme, at arv til en arving skal være særeje. Det bruges ofte for at beskytte børn mod, at arven senere deles ved skilsmisse.

Her er det vigtigt at vælge særejeform bevidst, da det kan få betydning både ved skilsmisse og ved dødsfald.

Indbo og arvestykker

Du kan bestemme, hvem der skal have konkrete genstande. Det kan mindske konflikter, fordi personlige ting ofte skaber uenighed i et dødsbo.

Alternativer og “hvad nu hvis?”

Du kan beslutte, hvad der skal ske, hvis en arving dør før dig. Uden sådanne bestemmelser kan arven ende et andet sted, end du havde tænkt.

Vilkår og båndlæggelse

I visse situationer kan du knytte vilkår til arv, fx at arv først udbetales ved en bestemt alder, eller at den skal administreres på en bestemt måde.

Du kan også båndlægge arv, hvis du vil beskytte en arving mod misbrug, gæld eller manglende økonomisk ansvar.

Gensidigt testamente eller samlevertestamente

Et almindeligt testamente kan også være gensidigt, hvis to personer opretter det sammen, eller det kan være udvidet samlevertestamente, hvis betingelserne er opfyldt.

Hvilke love og regler skal man være opmærksom på?

Arveloven

Arveloven er den grundlæggende lov, der regulerer arv og testamenter. Den bestemmer blandt andet

hvem der arver, hvis der ikke er testamente
hvilke formkrav der gælder for testamenter
hvilke begrænsninger der gælder, fx tvangsarv

Når du laver testamente, “arbejder” du derfor altid inden for arvelovens rammer.

Tvangsarv

Hvis du har tvangsarvinger, typisk ægtefælle og børn, kan du ikke frit bestemme over hele din formue.

Tvangsarv er en minimumsarv, som du ikke kan fjerne ved testamente. Den del af arven, du frit kan bestemme over, kaldes friarv.

Det betyder, at du kan ændre meget med et testamente, men du kan ikke sætte tvangsarvinger helt uden arv, medmindre de frivilligt giver afkald.

Samleveres arveret

Ugifte samlevende arver ikke automatisk hinanden. Hvis du vil sikre din samlever, kræver det testamente.

Hvis betingelserne er opfyldt, kan der laves udvidet samlevertestamente, som kan give samleveren en bedre retsstilling end et almindeligt testamente alene.

Uskiftet bo

Hvis du er gift, kan uskiftet bo være relevant. Uskiftet bo betyder, at længstlevende i visse tilfælde kan udskyde børnenes arv, så der ikke skal skiftes med det samme.

Et testamente kan bruges til at understøtte en plan om uskiftet bo eller til at styre, hvordan arven fordeles, hvis der ikke ønskes uskiftet bo.

Boafgift og økonomi

Når man planlægger arv, bør man også være opmærksom på boafgift og eventuelle afgifter afhængigt af, hvem der arver.

Afgifterne kan påvirke, hvor meget arvingerne reelt får udbetalt. Dette er særligt relevant, hvis arvinger ikke er nærtstående, eller hvis man kombinerer familie-arv med velgørende formål.

Pensioner og forsikringer

Testamente styrer ikke nødvendigvis pensioner og livsforsikringer. Mange pensionsordninger udbetales efter begunstigelse.

Hvis du vil have en samlet plan, bør du derfor gennemgå begunstigelser på pensioner og forsikringer og sikre, at de passer sammen med dit testamente.

Hvordan opretter man et almindeligt testamente?

Trin 1: Skab overblik over din situation

Start med at få overblik over

din familie og dine relationer
hvem du ønsker skal arve
om du har ægtefælle, samlever, børn eller særbørn
din økonomi, bolig, aktiver og gæld
om der er særlige aktiver, fx virksomhed eller sommerhus

Det er svært at lave et godt testamente uden overblik.

Trin 2: Afklar dine vigtigste mål

Spørg dig selv

skal længstlevende sikres mest muligt
skal børn arve lige eller skævt
skal arv til børn være særeje
skal der støttes velgørenhed
er der genstande der skal fordeles konkret
vil du minimere risikoen for konflikt

Når målene er klare, bliver testamentet lettere at formulere.

Trin 3: Vælg testamentetype

Et testamente kan oprettes som

notartestamente
vidnetestamente
i særlige tilfælde nødtestamente

Notartestamente er den mest sikre løsning, fordi det registreres og dermed findes automatisk ved dødsfald.

Vidnetestamente kan være relevant, men indebærer større risiko, blandt andet for at det ikke bliver fundet eller bliver anfægtet.

Trin 4: Skriv det klart og præcist

Et testamente skal være klart. Utydelige formuleringer skaber tvivl, og tvivl skaber konflikt.

Det anbefales at

bruge entydige navne og relationer
beskrive fordelinger tydeligt
tage stilling til alternativer
undgå “rimelighedssætninger”
tænke helheden igennem, fx bolig, pensioner og særeje

Trin 5: Sørg for korrekt oprettelse

Formkravene skal overholdes. Hvis du vælger notartestamente, sker det ved notar i byretten. Hvis du vælger vidnetestamente, skal kravene til vidner, samtidighed og underskrift være opfyldt.

Kan et almindeligt testamente ændres eller tilbagekaldes?

Ja. Så længe du er i live og har handleevne, kan du ændre eller tilbagekalde dit testamente.

Det er en god idé at gennemgå testamentet ved store livsændringer som

ægteskab eller skilsmisse
nyt samliv
nye børn eller børnebørn
større økonomiske ændringer
køb eller salg af bolig
dødsfald i familien

Ofte er det nemmest at lave et nyt testamente, der tilbagekalder det gamle, hvis ændringerne er større.

Typiske fejl og faldgruber

At tro at samlever er sikret uden testamente
At glemme tvangsarv og friarv
At skrive uklare bestemmelser
At undlade at tage stilling til “hvad hvis en arving dør før mig”
At glemme pensioner og forsikringer
At vælge en usikker testamentform og derefter miste dokumentet
At lade et gammelt testamente gælde, selvom livet har ændret sig

Tjekliste før du opretter testamente

Hvem vil du sikre, og hvorfor
Er der ægtefælle, samlever, børn eller særbørn
Skal længstlevende kunne blive boende
Skal børn arve med særeje
Er der bestemte aktiver der skal fordeles
Skal der være en plan for alternativer
Passer testamentet sammen med pensioner og forsikringer
Er testamentet oprettet i sikker form og kan det findes ved dødsfald